Sig fra overfor at lade dit liv styres og begrænses af angsten.
Angst behandling med terapi og hypnose
Side Navigation
Klik på “Gå til toppen af siden” ude til højre, for at komme tilbage hertil!
Hvad er Angst?
Sig fra overfor at lade dit liv styres og begrænses af angsten. Sig farvel til angsten for angst. Tag en beslutning om at gøre noget ved det og derved give dig selv det liv og de muligheder du har ret til.
Nervøsitet, præstationsangst, fobier, separationsangst, diffus angst, panikangst, social angst, generthed, utryghed. “Hverdagsangst” som: mørkerædhed, vandskræk, højdeskræk, hunde, fugle, lukkede rum, etc.
Angst har mange betegnelser. Alle handler de på den ene eller anden måde om en tilstand, der begrænser vores udfoldelse og har mange negative konsekvenser.
Der er to vigtige aspekter omkring et menneske der er angst.
- ) Man kan ikke gøre for det.
- ) Det er ikke altid muligt, uden professionel hjælp, at finde ud af, hvad årsagen er.
- ) Angst kan ramme alle! Alle bliver bange, men nogen gange tager det overhånd og bliver til en lidelse.
Når hverdagen bliver et helvede
Når man kan forstå sin angst, kaldes den frygt. En angst der udløses af noget uforståeligt – også for os selv – kaldes en fobi.
Eksempler på det vi kalder “hverdagsangst” er f.eks.: højdeskræk, angst for elevatorer og lukkede rum, hunde, insekter, mørke etc. Det er alle ting, som næsten er umulige at undgå – og angsten, for angsten kan blive direkte invaliderende for vores sociale liv.
Angst kan være svær at sætte ord på, du kan føle dig forkert og skamme dig. Men rent neurologisk er der “blot” sket dét, at det ubevidste sind på et tidspunkt har lavet en ”neurologisk (fejl)kode”, for netop dét, der udløser angsten.
Denne fejlkode gør, at du reagerer som var det en refleks fra den primitive del af hjernen, dén del, der har overlevelse som eneste opgave og kun kender til reaktionerne; flight, fight or freece (flygt, kæmp eller frys).
Enhver der er bange for edderkopper eller mus, kan genkende dette.
Med vores fornuft (bevidste sind) véd vi godt, at det er hhv. edderkoppen / musen, der har mest grund til frygt; men dét er det ubevidste fuldstændigt ligeglad med; hér kommer reaktionen direkte og uden om enhver bevidst tanke.
At føle angst kan opleves, som at blive sat uden for kontrol med sit eget liv og situation, og det passer dårligt med de flestes billede af sig selv som voksen.
Tag styringen
Angst kan gå over af sig selv, men det kan også udvikle sig til lidelser som spiseforstyrrelser, sygdomsangst, præstationsangst og egentlige eksistentielle problemer.
En udbredt lidelse blandt både børn, unge og voksne; Eksamens-, præstations- og præsentations-angst
Eksamensangst, præstationsangst og præsentationsangst er tre meget tæt beslægtede angstformer.
For den der har stiftet bekendtskab med bare en af disse, er det noget af det mest forfærdelige.
Det er de færreste, der ikke har mødt denne form for angst i én eller anden grad. For den eksisterer i grader.
For nogle bliver angsten en altoverskyggende tilstand, hvor al aktivitet i forhold til eksamenslæsning eller forberedelse til præsentationen, bliver hæmmet.
Andre der oplever angst i forbindelse med eksamen eller præsentationer, har en ubevidst mental strategi til angst behandling, der er i stand til at tage energien fra angsten med overspringshandlinger, hvorved den alligevel får forhindret dem i, at forberede sig.
Mange der har eksamens- eller præsentationsangst oplever, at når disse former for angst først har givet sig til kende én gang, bliver det værre fra gang til gang.
Psyken husker hvordan det var sidste gang – og gangen – og alle de andre gange angsten har været aktiveret i systemet.
Angst behandling af lige denne type
I mange tilfælde kan den angst der opleves i forbindelse med at læse eller gå til eksamen, være gammel angst fra fortiden, der aldrig er blevet bearbejdet og sluppet, og det kan være en god idé, at få gjort en ende på den.
I angst behandling arbejdes med 1) at finde frem til årsagen, 2) hele denne oplevelse og 3) forberedelse til fremtidige præstationer – uden angst. Vi forandrer tankerne om at præsterer fra et ubehageligt, til et behageligt mønster.
Hvornår skal vi reagere som pårørende
Som pårørende til et menneske med angst kan man sige, at vi skal handle i det øjeblik, vi oplever, at angsten hæmmer livsudfoldelsen og/eller de sociale relationer.
Det kan være, at vedkommende er bange for hvepse i en grad, at han/hun ikke vil med til grillfest eller når personen isolerer sig eller nægter at gå uden for sin dør.
Angst behandling
Som terapeut går jeg ind og løser op for de blokeringer, som angsten har skabt og bearbejder dét som har skabt angsten. Angst behandling sker som oftest, som en kombination mellem samtale- og hypnoterapi.
Det seneste der er kommet til, er BWRT (BrainWork Recursive Therapy) som er excelent til præcis angst behandling og håndtering af fobier.
Hypnoterapi er virkningsfuldt fordi du i trancen kan se på dén eller de situationer, der skabte og udløste angsten – fra sikker afstand, og derfra ændre på situationen og følelser omkring den. Herefter vil vælges en ny reaktion og der skabes nye mønstre, der støtter frem for at begrænse.
- Terapi er ikke kun symptombehandling, men egentlig problemløsning. Samtidig sikres det, at du forebygger lignende problemer i fremtiden.
- Hypnoterapi er en dybdegående behandlingsform, hvor du i trance kan bearbejde traumer og begrænsende overbevisninger fra sikker afstand.
- Coaching er en velegnet og gennemprøvet teknik, til at få set på en problemstilling eller udfordring fra nye vinkler.
Du kan læse mere om samtaleterapi og hypnoterapi eller coaching via knapperne i menubjælken øverst på siden.
Fakta om angst
For de fleste er angsten forbigående, men for cirka 100.000 danskere vil den udvikle sig til en tilstand, der kan blive ødelæggende for deres liv, hvis den ikke behandles. Psykiatrifonden anslår, at omkring en million danskere på et tidspunkt i deres liv vil opleve sygelig angst. Angstforeningen mener, at 80% af de, der rammes af en angstlidelse, er under 18 år når den starter.
Befolkningsundersøgelser i vestlige lande som USA og England viser, at:
- 2 % af befolkningen rammes af panikangst: pludseligt opståede angstanfald tilsyneladende uden ydre årsag.
- 3 % procent lider af generaliseret angst: en vedvarende tilstand af bekymring, ængstelse og katastrofetanker.
- 4-6 % lider af agorafobi: angst knyttet til særlige steder eller pladser.
- 7-10 % lider af social fobi: angst for samvær med andre mennesker.
- 10 % procent har en enkel fobi: angst for særlige situationer eller bestemte dyr eller genstande.
Link
Angstforeningen – med mange link til de forskellige typer:
http://www.angstforeningen.dk/index.php?mact=Search%2Cm1786b%2Cdosearch%2C0&m1786breturnid=125&m1786bsearchinput=angst&submit=+S%C3%B8g+
Psykiatrifonden http://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/angst-og-stressrelaterede-tilstande.aspx
Præsentation af mig som behandler
Hvem er jeg – og er jeg den rette?
Indledende snak
Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.
Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.
Kontakt mig
En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen.
Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Tville
Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge