Det er vigtigt for et godt resultat af anoreksi behandling, at den ramte er motiveret for at få det anderledes. Her er motivation og ’psykoeducation’ (at skabe forståelse og bevidsthed om dét man fejler) afgørende. Den del er jeg ekspert i. Anoreksi behandling kræver specialister.

Nedenstående er fra Videncenter Om Spiseforstyrrelser og Selv-skade.

Hvad er personlighed og personligheds forstyrrelser?

Personlighed kan beskrives som de markante træk, der præger et menneske og gør dets handlinger og reaktioner typiske og til en vis udstrækning forudsigelige. Alle mennesker har nogle bestemte personlighedstræk, som omhandler deres følelsesliv, reaktionsmønstrer, måde at tænke på. Men også: selvopfattelse og væremåde over for andre mennesker. Personligheden udvikles i et samspil mellem medfødte træk/dispositioner og erfaringer, opnået gennem tilknytningen til andre mennesker i de første leveår.

Der eksisterer en række grundtræk, som alle mennesker besidder i højere eller mindre grad. Fx venlighed og udadvendthed. Langt de fleste vil ligge i et middelområde og således ikke domineres ”for meget” eller ”for lidt” af trækkene.

 

Hvornår er det en personlighedsforstyrrelse

Man taler om en personlighedsforstyrrelse, når de personlighedstræk et menneske har, afviger markant fra normalen/middelområdet og samtidig fra normerne i en given kultur. Det kunne fx være et menneske, der er overdrevet indadvendt og ængstelig i forhold til, hvad anses for almindeligt.

Personlighedstræk vil være forbundet med gennemgribende utilpasset væremåder i forhold til: sansning, tænkning, følelser og handling. Det vil sige at et menneske, der lider af en personlighedsforstyrfelse, vil mangle fleksibilitet i sin væremåde. Det betyder , at de ofte fungere dårligt, i en lang række af sociale og private situationer.

Komorbiditet*) ses ofte ved spiseforstyrrelser. Det er vigtigt at undersøge, om mennesker med en spiseforstyrrelse også lider af andre sygdomme. Disse kan enten have eksisteret før spiseforstyrrelsen eller er opstået i forbindelse med den. Grunden til at det er vigtigt er, at det kan have stor betydning for, hvordan behandlingen bør tilrettelægges. Der skal muligvis skal tages hensyn til den anden lidelse.

*) Komorbiditet betyder, at der sammen med den primære lidelse – her en spiseforstyrrelse – også forekommer en eller flere andre lidelser.

 

Mennesker, der lider af anoreksi, undlader at spise, fordi de er bange for at tage på. De har et forvrænget syn på deres krop og har et stærkt ønske om at tabe sig. Anoreksi rammer oftest piger og kvinder, men også drenge og mænd kan udvikle sygdommen. Det anslås, at ca. 5000 lider af anoreksi i Danmark.

Personer med anoreksi har et stærkt ønske om at blive tyndere. Dette medfører at nogle når helt ned på en kropsvægt, der ligger 15-20 % under deres normale vægt. Deres selvværd er meget lavt, og de hader typisk deres eget spejlbillede.

Mennesker med anoreksi er ofte ekstremt perfektionistiske og stiller typisk store krav til sig selv og til andre mennesker. Det, som særligt kendetegner mennesker med anoreksi, er deres behov for kontrol.

Ved at kontrollere følelser, mad, motion og vægt føler de, at de kan genvinde den kontrol, de ellers savner i deres tilværelse.

Kontrollen er en uhensigtsmæssig overlevelsesstrategi

Et menneske med anoreksi har et voldsomt behov for at opnå fuldstændig kontrol med, hvad og hvor meget hun eller han spiser og har ofte en stor trang til at kontrollere alting. Hun eller han kontrollerer sine følelser, sine lyster, sine behov, sine impulser, ja alt, hvad kroppen og sindet kan sende af signaler.

Træthed kan fx være et signal fra kroppen om, at den har behov for hvile. Men mennesker med anoreksi overhører eller undertrykker kroppens signal og løber i stedet en lang tur eller tager hen i motionscenteret.

Et menneske med anoreksi kan ofte opleve, at følelser som smerte, sorg, angst, ensomhed, vrede, tomhed, frustration eller glæde. Det er så skræmmende eller gør så ondt, at hun eller han er nødt til at undertrykke følelserne, fordi vedkommende ikke har lært at håndtere dem på en sund måde.

Nærhed og omsorg

Lyst til fx nærhed eller behov for trøst og omsorg undertrykkes og kontrolleres, så man fx ikke lader sin mor, sin veninde eller sin kæreste trøste sig, selvom man er ked af det, og det egentlig er det, man har brug for. Derfor prøver mennesker med anoreksi at dulme følelserne ved at lade være med at spise – som en higen på en eller anden form for kontrol.

Man kan derfor sige, at den ekstreme kontrol af maden bliver en form for overlevelsesstrategi, når følelserne bliver for uoverskuelige og svære at håndtere. Anoreksi handler altså ikke om selve maden og vægten – disse elementer er nærmere et symptom på de problematiske bagvedliggende følelser og oplevelser, som mennesker, der lider af anoreksi ikke kan håndtere.

Det er derfor også vigtigt, at man i behandlingen af anoreksi ikke kun fokuserer på mad og vægtforøgelse, men kombinerer dette fokus med terapi, hvor der arbejdes med de psykiske aspekter af sygdommen.

Kontrollen skaber tomhed

Den oplevede kontrol over følelserne, behovene, lysterne, maden og vægten hjælper mennesker med anoreksi til at skabe en følelse af kontrol generelt.
Det kan hjælpe på følelsen af manglende kontrol i forhold til tilværelsens generelle følelsesliv. Spiseforstyrrelsen – sulten, vægttabet, kalorieudregningen, motionen – bliver det centrale i livet og optager pladsen for ubehagelige følelser, der dermed fortrænges, så de ikke risikerer at skabe kaos.

Det medfører en i længden ubærlig følelse af tomhed. Kontrollen levner ikke plads til glæde, spontanitet, forventning, lyst – og vigtigst af alt: Den levner ikke plads til at lade mennesket med anoreksi mærke, hvad hun eller han inderst inde føler, ønsker og har brug for. Derfor handler et menneske med anoreksi sjældent i overensstemmelse med sine egne behov, impulser, følelser og lyster. Det altoverskyggende fokus på vægten og maden gør, at sygdommen for mange bliver en stærk del af deres identitet.

Svært at sige ja og nej og sætte grænser

Dét, at mennesker med anoreksi siger nej til maden, kan også afspejle et generelt problem med at sætte grænser og sige fra eller til: Hun eller han har svært ved at sige ja eller nej i forhold til, hvad vedkommende selv ønsker – og siger fx nej til trøst og omsorg.

Måske har vedkommende altid kun sagt ja – i ønsket om at behage og blive accepteret, eller fordi nej’et ikke er blevet respekteret. Nej’et til maden kan derfor blive en reaktion på den usikkerhed og mangel på grænsesætning, der optræder i hendes eller hans liv, idet nej’et kan skabe en følelse af sikkerhed.

Angst for mad og behov

Nøjsomheden; det at kunne klare sig med meget lidt mad, kan også være et udtryk for, at mennesket med anoreksi ikke føler, at hun eller han fortjener at få noget – at hun eller han ikke må være krævende – heller ikke på det følelsesmæssige plan.

Angsten for maden kan afspejle en angst for selve livet, og i angsten for at begynde at spise kan ligge en angst for i overført betydning at opleve sig selv som umættelig. Det vil sige en ubevidst angst for, at hvis man først begynder at ”mætte” sine behov for fx omsorg og nærhed, så vil man opdage, at man slet ikke kan få kærlighed nok – man vil opleve sig selv som grådig.

Hadet til kroppen og oplevelsen af sig selv som tyk og ulækker kan afspejle et generelt selvhad – en opfattelse af at føle sig forkert som menneske. Den manglende kropsaccept kan være udtryk for en manglende accept af sig selv på alle områder, og selvhadet bliver ofte en vrede, der er vendt mod sig selv.

Kilde https://www.vioss.dk/viden/kort-om-anoreksi/  Som er en god side at blive klog af.

Præsentation af mig som behandler

Hvem er jeg – og er jeg den rette?

Indledende snak

Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.

Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Kontakt mig

En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.

NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen.

Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tville

Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge