Hvad er hypnoterapi

Trance er den afslappede og mentalt åbne tilstand, dit sind kommer i, via hypnosen. I trance har vi et stærkt skærpet fokus.

Vi er alle i stand til at gå i trance helt af os selv, f.eks. når vi dagdrømmer, falder i staver, etc.

Ved hypnoterapi er trancen skabt bevidst med det formål: at du kan bringe dine ubevidste ressourcer i spil, og/eller kan få adgang til for længst glemte traumer og få ”ryddet op”, og/eller kan få omlagt mønstre og adfærd du er trætte af, bryde vaner, opdage ressourcer og kompetencer etc. Svaret på spørgsmålet: Hvad er hypnoterapi er blot det, men læs med nedenfor for at komme i dybden med svaret!

Hvad er HYPNOTERAPI og FAQ om HYPNOSE

Hvad er terapeutisk trance

Den egentlige behandling foregår i det bevidsthedsniveau, der kaldes for ‘terapeutisk trance’. Man kommer i trance via terapeutens ‘induktion’, dvs. via hypnose (en tranceskabende indledning).

Hypnose (tranceinduktionen) er en sproglig teknik, hvor du via hypnoterapeutens formuleringer bringes i en behagelig og afslappet trancetilstand, hvor du på én gang er afslappet og har et uhyrer skærpet fokus. En tilstand hvor der er adgang til det ubevidste sinds lager af ressourcer og kompetencer – og hvor der ikke eksisterer selvkritik….

Der er flere niveauer af trance. Vi kalder det forskellige trancedybder. Terapeutisk trance er det bestemte niveau, hvor sindet er ”nede under” den selvkritiske sans. Et niveau hvor der ikke er noget ”kan / bør / skulle også / må / burde”.

I terapeutisk trance kan man bearbejde f.e.s traumer, fobier m.v. effektivt fra sikker og tryg afstand”. Vi kan uden problemer bevæge og sundt mellem nutid, fortid og fremtid. Vi kan uhindret ”pøse” selvværd på og du kan i terapeutisk trance opdage positive sider af dig selv og evner, som du aldrig har kendt til (fordi de har været holdt i skak af de indre kritikere).

Hvad er forskellen på en hypnotisør og en hypnoterapeut

Populært sagt er hypnoterapeuten også uddannet i samtaleterapi.

Det er en god idé at sikre dig, at din terapeut har anerkendte uddannelser og certificeringer bag sig. Og også, at du vælger én, som du har tillid til.

Jeg er certificeret og medlem af brancheforening som både samtaleterapeut og hypnoterapeut. (se evt. ’Hvem er jeg’ for behandler CV, m.m.).

Hvad er hypnose ikke

Hypnose har ikke noget at gøre med tro eller mystik. Det er ”blot” en ændret bevidsthedstilstand, som du selv er med til at skabe – så længe du selv har lyst til det. Man kan ikke hypnotisere nogen som ikke har vil hypnotiseres.

Kan alle hypnotiseres

Alle fra ca. 6 år, afhængig af modenhed, kan hypnotiseres. Alle mennesker der er i besiddelse af en forestillingsevne og en vis intelligens, kan bringes i en trancetilstand.

Der er mennesker, der ikke ønsker ( ikke tør) – bevidst eller ubevidst – at blive hypnotiseret. Så kan de ikke blive det, hvilket igen beviser, at ingen kan blive hypnotiseret mod deres vilje.

Der er også mennesker, der ikke har en forestillingsevne (f.eks. en nogle mentalt udviklingshæmmede). Men også hér er der grader og forskelle. Det vigtigste er, at hypnoterapeuten kender til målgruppen og at det i så fald sker i tæt samarbejde med pårørende og læge.

Er der noget / nogen der IKKE kan behandles?

Ja. Det er vigtigt for mig at understrege, at hverken samtaleterapi eller hypnoterapi kan erstatte et besøg hos lægen.

Jeg spørger altid, ved f.eks. sængevædning, søvnproblemer eller smertebehandling m.v., om det via lægen er blevet udelukket, at der ligger en medicins tilstand bag problemet.

Hypnoterapeuter arbejder normalt ikke med psykotiske, udviklingshæmmede eller stærkt paranoide mennesker.

Hvordan foregår det?

Det foregår ved, at du sidder op, og vender opmærksomheden indad. Inden hypnoterapeuten guider dig til trance, er det blevet afklaret, hvad der indgår i problemstillingen og hvad der er dit mål med behandlingen.

Under din indre rejse til dit ubevidste, laves terapien og derpå guides du ”op” til normal bevidsthed igen.

Vi snakker efterfølgende om de oplevelser, erkendelser og aha-oplevelser som du havde undervejs. Det er teraputen der guider, men det er dig selv der har kontrollen. Du kan til enhver tid træde ud af trancen.

Hvad kræver det af forberedelse?

Der kræves ingen egentlig forberedelse. Det er dog en god idé at være udhvilet.

Ligger man ned?

Du sidder ved siden af – eller overfor – mig, dejligt og behageligt afslappet i en dyb lænestol.

Hvis du ønsker det, kan du lægge benene op på fodskammelen. Nogen har lettere ved at slappe af, med benene oppe.

Er man ’væk’ når man er i trance?

Nej, man hverken sover eller er ’væk’. Man kan høre alt og ved hvad der foregår, man er bare dejligt behageligt afslappet og samtidig meget koncentreret om dét der arbejdes med.

Siger man så en masse, man måske ikke ville have sagt?

Nej! Af flere grunde.

  1. I trance svarer man kun med enstavelsesord, eller i meget korte svar.
  2. Man vil aldrig sige noget, man ikke har lyst til. (Ellers ville det ellers være nemt for politiet at afhører folk ;o)

Dit ubevidste sind vil altid beskytte dig. Du har fuld kontrol over situationen og kan stadig vurdere om du vil svare på evt. spørgsmål.

Derudover, har terapeuter fuldstændig tavshedspligt. (Se evt. ”Mit værdigrundlag”).

Er der nogen bivirkninger?

Nej, Trance er en naturlig og ressourcefuld tilstand.

Normalt siger man ”at alt hvad der virker, har bivirkninger”, men det værste der kan ske er, at der ikke sker noget, og du falder i søvn.

Det er nemt for en hypnoterapeut at se forskel på søvn og trance, så du vil blidt blive vækket igen, og så kan vi arbejde videre med det egentlige.

Kan man huske noget bagefter?

Ja, som oftest. Der sker en positiv forandring og en aktivering af positive ressourcer, derfor er det kun behageligt for dig, at huske det der er oplevet – både bevidst og ubevidst. Nogen gange går en person så dybt ned, at de ikke umiddelbart kan huske trancens forløb, men det dæmre altid, når vi efterfølgende snakker om det. Det er muligt at guide en person, så vedkommende ikke kan huske noget bagefter. Men det det bruges mere eller mindre kun ved hypnobedøvelse hos f.eks. tandlæge.

Hvor lang tid varer en behandling?

En behandling varer 1½ time. Heraf er kun en del af behandlingen trancearbejde.

Først afklares dilemmaet / problematikken, derpå sættes målet, derefter arbejdes i trance. Efter trancen snakker vi om de læringspointer, ressourcer, oplevelser du havde i trancen og om hvordan du indarbjeder de nye indsigter, fremover.

Hvad består en behandling af?

Hvis en person på forhånd har bestemt sig til hypnoterapi, så består en behandling i en kombination af samtale og hypnoterapi (se venligst FAQ’en ovenfor).

Hvor mange behandlinger skal man have?

Det afhænger af personen og problemet. Alle mennesker er forskellige og forandrer sig i hver sit tempo. Nogle mennesker skaber store forandringer på bare én behandling (ofte er f.eks. fobier, meget hurtigt behandlet). Men 2 – 4 behandlinger, er nok det mest brugte.

Er virkningen varig?

Ja, bestemt! Der sker en dyb indre transformation. Populært sagt kan man sige, at man river ukrudtet op med roden. Der skabes en ny forståelse, som man fremover handler ud fra.

– “Når vi har lært at gå, begynder vi heller ikke at kravle igen” ;o)…

Hvornår er brug af hypnose / Hypnoterapi ikke velegnet?

I situationer, der er af erkendelsesmæssig karakter, kan hypnose være uhensigtsmæssigt. Her vil man snarere vælge at bruge samtaleterapeutisk behandling (først).

I situationer hvor der f.eks. har fundet overgreb sted i barndommen, vil man opnå de bedste resultater ved at starte en sessionsrække med samtaleterapi. Efterfølgende kan man evt. benytte trancearbejde. Generelt kan man måske sige, at de der har brug for dybde og erkendelse, bør opsøge en terapeut, der både kan samtaleterapi – og hypnose.

Kan en hypnoterapeut få mig til at gøre ting jeg ikke har lyst til?

Nej. Milton Ericsson, den amerikanske psykiater og hypnotisør der fik hypnoterapi anerkendt som et brugbart redskab inden for psykologi og lægevidenskaben i USA, beviste, at det ikke er muligt at få mennesker til at gøre ting, de ikke vil.

Det er anerkendt, at en person ikke kan bringes til at foretage sig noget, som strider i mod deres egen moral, overbevisninger eller værdier.

Når man har forsøgt at efterprøve dét, skal forsøgspersonerne selvfølgelig have indvilliget på forhånd – og så mister forsøget sin værdi, da de jo i princippet (ubevidst) har indvilliget.

Der kan komme underholdende fjernsyn ud af det, måske, men det er ikke en seriøs efterprøvning.

Kan jeg pludselig huske noget, jeg ikke har lyst til?

I trance har du et meget skærpet og indadvendt fokus. Der dukker kun dét op, der har med den problematik at gøre, som du ønsker en løsning af. Der kan i den forbindelse dukke fortrængte situationer frem.

Det kan naturligvis i dét øjeblik være trist, men netop derfor er hypnoterapeuten der til at hjælpe med at bearbejde de traumatiske situationer, som sindet har haft brug for at lægge låg på tidligere.

Man kan sige “at låget først letter, når sindet er parat til det”. Der ud over har terapeuten redskaber til at bringe dit i sikker afstand af det ubehagelige / triste / skræmmende. Teknikker som det vil fører for vidt, at komme ind på hér – men de findes.

Hvad nu hvis jeg ikke vågner igen?

Alle er vågnet igen efter hypnose. Der er et dokumenteret tilfælde, hvor en hypnotisør fik et svært ildebefindende mens han havde en klient i trance. Kort efter at hypnoterapeutens guidning var holdt op, gik klienten ud af trancetilstanden og tilkaldte hjælp.

Gør hypnoterapeuten noget med øjnene, som bringer mig i trance?

Nej, det er en myte, at blikket kan hypnotisere. Myten stammer muligvis fra dyreverdenen, hvor en slange siges at kunne få et byttedyr til at stivne (det er dog i virkeligheden byttedyrets instinkt; at ”fryse” i bevægelsen, da mange rovdyr så ikke bemærker dyret, eller mister interessen).

Uanset; det har intet med terapeutisk hypnose at gøre. Den trancetilstand du er i, bliver skabt af sproglige formuleringer, en afslappet stemmeføring og tillid.

Foregår det med åbne eller lukkede øjne?

Du kan gå i trance med både åbne og lukkede øjne. De fleste foretrækker at lukke øjnene.

Hvor lang tid tager en hypnoterapi session?

Trancen indgår som en del af en terapisession. Selve den terapeutiske trance tager mellem 20 og 45 minutter. Forud for dette er der naturligvis en afklarende del, hvor hypnoterapeuten hjælper dig med at afklare, hvilke mål du har og hvilke ressourcer du har brug for.

Trancetilstand er dybest under selve behandlingen, og det er individuelt, hvor megen tid den enkelte bruger på at komme tilbage til hverdagsbevidstheden. Nogle gange er du træt og afslappet efter en hypnose, andre gange er du fuldt oplivet og enegifyldt.

Hvad kan hypnoterapi bruges til?

Hypnoterapi kan bruges ved adskillige problematikker. Især de problemer, hvor du ikke bevidst kan finde en løsning.

Det kan være, at du oplever ukontrolleret angst, det kan være ved dårlige vaner, det kan være ved opbygningen af selvværd, det kan være ved et ønske om at se lysere på fremtiden eller andre mennesker, det kan være i stationer hvor du ønsker at kunne høre de budskaber der er i dit inderste m.m. Vi bruger tit udtrykket ”inderst inde ved jeg jo godt”… og ”min indre stemme siger”…  – men ind imellem, er vi en del af omstændigheder der gør, at vi ikke er i kontakt med vores inderste. Hér er hypnose og trance en god og sikker metode.

Hvorfor virker det?

Man ved det ikke. Videnskaben forstår hvordan hypnosen virker, men der er ingen der véd præcis hvorfor den virker.

Det er bl.a. fordi vi endnu ikke helt kender sindets kompleksitet og omfang på trods af de store landvindinger på det neurologiske område (hjerneforskning).

Der forskes dog massivt på området, og det er spændende hvad fremtiden bringer.

Præsentation af mig som behandler

Hvem er jeg – og er jeg den rette?

Indledende snak

Hos mig starter vi med en indledende snak. Jeg har ikke et sted du kan booke direkte.
Jeg skal vide at jeg kan gøre en forskel for dig – og du kan forhåbentligt få et indtryk af mig.

Hvis du har lyst til en indledende snak om det du går og tumler med, er du meget velkommen til at ringe til mig. Jeg træffes bedst mellem 10.00 og 20.00. Hvis der er telefonsvarer på, bedes du lægge navn og nummer, så kontakter jeg dig snarest muligt.

Kontakt mig

RING 25 33 12 58
E-MAIL Tville
En snak er helt uforpligtigende. Vi kan så aftale en tid, hvis du ønsker det.

NB! Kun jeg ser den mail. Ingen andre har tilgang. Men i disse GDPR tider (datasikkerheds regler), vil jeg bede dig om at undgå personfølsomme oplysninger i mailen.

Detaljer tager vi i telefonen, eller ved vores første session.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tville

Vestergade 10 Baghuset
4600 Køge